De fleste måleinstrumenter har i dag mulighed for at blive tilkoblet en PC eller en håndterminal for opsætning, konfigurering og vedlighold. Desværre benytter de forskellige leverandører ikke samme programmer/værktøjer og der stilles således store krav til vedligeholdelsespersonalets kendskab til betjening af de - ofte meget - forskelligartede værktøjer der stilles til rådighed.
Med introduktionen af Fieldcare åbner Endress+Hauser op for en helt ny filosofi !
Fieldcare en åben platform opbygget omkring det såkaldte FDT-interface (FDT=Field Device Tool er navnet på et standard programinterface for procesinstrumenter) og alle instrumenter kan tilsluttes denne platform v.hj.a. instrumentspecifikke DTM'er (DTM=Device Type Manager er navnet på den "driver" som indeholder information om instrumentet). Systemet kan sammenlignes med de PC-programmer vi dagligt afvikler på vor PC - Fieldcare (FDT interfacet er "skallen" - f.eks. Windows) og instrumenterne er forskellige printere, som installeres under skallen - og dermed får et ensartet "look and feel".
Med andre ord - Fieldcare er leverandøruafhængig og kan bruges både til instrumenter, ventiler og remote I/O. I dag kan mere end 15 forskellige leverandører levere DTM'er til et bredt udvalg af såvel HART som Profibus instrumenter. |